 Ynde og elegance prægede Helsinge-pigernes opvisning. (Foto: Kim Westergaard).
DGI-GYMNASTIK 3.500 springer ind i foråret Lørdag 13. marts 2010 kl: 07:00
 |
| Gymnasterne har glæde sig til at vise deres kunnen i de store opvisninger med spring og rytmegymnastik. (Foto: Kim Westergaard). |
|
Børn og unge gymnaster fra Gilleleje, Helsinge og Hornbæk var med i front, da DGI Nordsjælland lørdag åbnede for den første af fire store forårs-opvisninger. De første af ikke færre end 3.500 gymnaster, fordelt på 152 hold, tog fat i Frederiksborg-Hallen med to opvisninger, og der fortsættes i dag, lørdag 13. marts, i Helsinge-Hallerne og Farum Arena søndag 14. marts.
GYMNASTIK: I år holdes der forårsopvisning over fire dage, og det bliver fire gode og lange dage, hvor der vil blive vist en masse forskellig gymnastik - rytme, spring, showdance, funk, sjipning og meget mere. Der er puslinge, børn, unge, mænd og kvinder. 35 af de lokale foreninger samt fire ungdoms- og efterskoler har meldt deres ankomst. Desuden kommer DGI Roskildes after-rephold og naturligvis også DGI Nordsjællands egne opvisningshold - 10-14 Holdet og Junioropvisnings-holdet. Opvisningerne byder på mange aspekter af gymnastikken og giver et unikt billede af, at gymnastik er bevægelse hele livet. Her er børn, der stråler af glæde ved at bevæge sig, de unge, der viser færdigheder på højt niveau og motionister, der først og fremmest dyrker gymnastik for at få sved på panden.
I forbindelse med forårsopvisningerne vil der blive udtaget hold til det næste store arrangement, nemlig DGI Nordsjællands Gallaopvisning, som bliver afviklet fredag 9. april kl. 19-22 i Farum Arena. De sidste syv år er antallet af deltagere til forårsopvisningerne i Danmark steget markant. Over 123.000 gymnaster deltager i år i DGIs store opvisninger, fordelt over hele landet. Også i Nordsjælland er antallet af deltagere og hold steget markant, oplyser Gymnastikudvalgsformand Karin Svensson.












[Opdateret: 13-03-2010 09:53]
|