 Et farvestrålende skue for de mange, der lagde søndagsturen forbi Heatherhill. (Foto: Jette Kristensen).
VINTERFUGLE Farverigt skue på Heatherhill Søndag 2. januar 2011 kl: 20:00
 |
| Dusinvis af paraglidere søndag over Heatherhill. (Foto: Jette Kristensen). |
|
Det forbindes sædvanligvis med mere varme årstider, at paragliderne er i luften ved nordkysten - men søndag kom de i luften som flotte 'vinterfugle', som kunne beundres i deres stille flugt over skrænterne, her ved Heatherhill. Når vindforholdene er ideelle strømmer sportens udøvere til - både sommer og vinter.
RÅGELEJE: Paragliding er en sportsgren, hvor udøveren flyver under en faldskærmslignende skærm. I paragliding benytter udøveren ofte opdriften fra skrænterne til at komme i vejret.
Paragliding er en 'søster-sport' til drageflyvning - hanggliding - og udøves derfor ofte i samme områder. Mange af de danske klubber har således både drageflyvere og paraglidere som medlemmer.
I Danmark organiseres sporten af Dansk Hanggliding og Paragliding Union, hvor 25 klubber med i alt 1.000 medlemmer er tilknyttet. En tredjedel af medlemmerne flyver hangglider -dragefly - mens de øvrige flyver paraglider, glideskærm.
|